Pressemeddelse til dagbladet: Økonomisk indsprøjtning til populært netværk

Kampen for de dygtige medarbejdere er for alvor gået igang i landets virksomheder og organisationer, og det er ikke altid nemt at tiltrække og fastholde højtuddannede i det vestlige Danmark. Det er derfor vigtigt med tiltag, der kan gøre det nemmere at være ny højtuddannet i området og mere attraktivt at blive her. Det bakker vi op om i Nordvestjysk Erhvervsråd.

Nordvestjysk Erhvervsråd er tovholder i AC-Netværk Midt/Vest. AC Netværk Midt/Vest er et socialt, men især et tværfagligt netværk for højtuddannede. Det er netværket, hvor ingeniører, projektledere, korrespondenter, økonomer, PR eller eksportansvarlige, m.m. mødes.  Det er forumet for spredning af idéer, videndeling og informationsberedskab. Der er deltagere i netværket fra så forskellige virksomheder som B&O, Cheminova, Arla, Dantherm, Vestas, Klinkby Maskinfabrik, konsulentvirksomheder og fra uddannelsesinstitutioner og kommuner.

Netværket  har eksisteret siden efterår 2004. Initiativet til netværket blev taget af en håndfuld akademikere fra Holstebro, Struer og Herning som mente, at der skete for lidt for højtuddannede i området . De fleste netværksaktiviteter for højtuddannede foregår nemlig i Århus, Odense eller København.

Nødvendig indsprøjtning til netværket

Hidtil har netværket kunnet klare sig med en postliste til at kunne kommunikere ud til de over 200 deltagere. Efterhånden som deltagerantallet stiger og behovet for videndeling øges, er der opstået behov for at styrke kommunikationen. Nordvestjysk Erhvervsråd har derfor besluttet at stille 25.000 kr til rådighed for AC netværket til at kunne etablere en webbaseret kommunikationsplatform. "Vi betaler jo ikke noget kontingent for at være medlem af netværket og det er derfor nødvendigt med indsprøjtning "udefra". Så pengene er vigtige for os. Det bliver meget nemmere at kommunikere mellem deltagerne og vi har mulighed for at blive synlige også uden for det midt- og vestjyske", udtaler yy der er deltager i netværket. yy arbejder til dagligt hos Skat i Ringkøbing og er uddannet cand.merc.jur.

Det økonomiske tilskud til AC Netværket skal ses som en del af en større PR indsats som Nordvestjysk Erhvervsråd vil investere flere kræfter i  i nær fremtid. AC Netværket vil være at finde online i forlængelse af www.dynamind.dk efter sommerferien i 2006.

March 31, 2006 at 10:21 am Leave a comment

A. Novrup

A. Novrup er forfatteren til denne weblog. Må vi se forfatteren?

March 7, 2006 at 12:27 pm Leave a comment

Kompetence-netværk Nordvestjylland

Hvad skal der til for at Nordvestjylland bliver “verdens bedste sted for høtuddannede?” Et godt spørgsmål vil nogle mene. Er det overhovedet realistisk, vil andre mene?

Pessimisterne vil sige “det er da for kedeligt i Nordvestjylland”. Optimisterne vil sige “vi har så meget at byde på også for højtuddannede”.

Vi er ikke blåøjede idealister, men vi tror på at det kan lade sig gøre. Det kræver dog samarbejde.

March 7, 2006 at 10:41 am Leave a comment


Categories

Feeds


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.